Horsens Lang Weekend 2016

Sommerens næststørste turnering i Danmark – Horsens Lang Weekend 2016 – starter torsdag kl. 10.00 på Langmarksskolen, Nørrebakken 1, 8700 Horsens. Der spilles 7 runder på fire dage.

SK1968 har fine traditioner i turneringen. Lars Hansen vandt i 1995, Martin Matthiesen i 2006 og 2013 (i sidstnævnte foran GM Peter Heine Nielsen) og Pelle Bank i 2014.

Igen i år er klubben stærkt repræsenteret (seedning i parentes): Pelle Bank (12), Lars Hansen (13), Poul Rewitz (16), Torben Kyhl Sørensen (18), Andreas Ertbjerg (41), Johan Hardlei (58), Graham Taylor (64), Phong Nguyen (103), Kasper Skaarup (104), Jacob Bjørnskov (109), Simon Ehrenreich (113), Joshua Kehlet Hansen (1343) og Jonas Odgaard (132). Der er i skrivende stund 136 tilmeldte.

pelle_bank_horsens2014
Pelle Bank vandt turneringen i 2014 og er højst seedede SK1968 i årets turnering. (foto: thv)

Favoritterne i år er de seks deltagende IMere: Dmitrij Kollars, Tyskland (Elo 2465), Jonathan Carlstedt, Tyskland (Elo 2459), Mikkel Djernæs Antonsen (Elo 2459), Karsten Rasmussen (Elo 2424), Jens Ove Fries Nielsen (Elo 2398) og Igor Teplyi (Elo 2388).

Link til turneringen: http://skakklub.net/hsf/denlange/2016/

Arrangørerne lover at vise 14 brætter live her: http://skakklub.net/hsf/denlange/2016/live/