Vi mangler bare 2 bestyrelsesmedlemmer !

Hej allesammen.

Vi mangler stadig et par hænder i bestyrelsen. Status er:

Poul Rewitz stiller op som sekretær

Thomas Hauge Vestergård har tilbudt at være webmaster hvis

Steffen Cordes vil være formand. Det vil Steffen, hvis vi ikke kan finde andre. Det kalder dog på en god næstformand, som kan overtage tjansen senere.

Vi mangler fortsat en næstformand og en turneringsleder. I opslaget på hjemmesiden, kan i se, hvad de laver. https://test.sk1968.dk/?p=407

På generalforsamlingen aftalte vi, at turneringslederposten skulle være mere koordinerende. Troels Ringbøl Brahe har allerede tilbudt at være turneringsleder for klubturneringen til næste forår og Bjarne Lysgaard-Egeberg vil fortsat meget gerne lede de mindre turneringer i løbet af året. F.eks. sommer grand prix, hurtigskakmesterskabet til august og januar grand prix.

Turneringslederen i bestyrelsen får derfor ikke nær så meget at lave som Bjarne havde!

Jeg håber, at i seriøst vil overveje, om i kunne have lyst til og mod på at deltage. Vi mangler som sagt stadig et par hænder, og klubben kan ikke fungere uden en bestyrelse.