Ekstraordinær generalforsamling

Kære SK’ere

Vi har i dag afholdt ordinær generalforsamling, men det var desværre ikke muligt at finde de 4 nødvendige kandidater til bestyrelsen.

Poul Rewitz stiller op, på betingelse af at han kan få en af de lettere poster.

Der mangler altså stadig 3 bestyrelsesmedlemmer.

De poster der skal besættes er: formand, næstformand, turneringsleder og sekretær.

Derfor afholder vi ekstraordinær generalforsamling mandag den 13. juni.

Hvis vi ikke kan konstituere en bestyrelse, er der ingen klub! Vi håber derfor meget at i vil bakke op om den ekstraordinære generalforsamling og klubben ved at møde op. Desuden at i hver især vil overveje om en bestyrelsespost kunne være noget for jer.

Der vil snarest blive udgivet et overblik over posterne i bestyrelsen, så folk ved, hvad de enkelte poster indebærer.